Troen udtrykker sig ikke kun i Ordet, men også i symbo- ler og tegnhandlinger. Selvom kirkerum er forskellige, og der netop er plads til forskellighed og nye udtryks- former, så er der fællesnævnere ved alle kirkebygninger. Der er symbolik og tegnhandlinger, der ikke må mangle.

Korset

Mange kender udtrykket ”at slå korsets tegn foran sig”, og denne tegnhandling kan bruges i overført betydning, hvor ønsket om beskyttelse og fred anråbes.

Vi kan iagttage det, når nogle sportsfolk inden kampen slår korsets tegn for brystet, og det kan ses i kirken ved dåbshandlingen, når korsets tegn tegnes over ansigt og bryst: En beskyttende tegnhandling om, at Gud beskyt- ter både hoved og hjerne, samt krop og hjerte. Korsets tegn gælder det hele menneske. Ved alle gudstjenester og kirkelige handlinger, lyser præsten den gamle aroni- tiske velsignelse i ord, og med hænder og fingre udføres tegnhandlingen: Korset tegnes.

Korset er symbolet på den kristne tro. I kirker findes der krucifiks-kors, hvor den korsfæstede Jesus er af- billedet, og der findes de enkle kors: De to linjer lagt over hinanden, som symboliserer forbindelsen opad mellem Gud og mennesker, og forbindelsen udad mellem mennesker. Det tomme kors er også et symbol på Kristi opstandelse: ”Se, han er ikke her, han er opstået”. Korsets linjer peger opad, indad og ud i livet og med uendelighedens horisont.

Den åbne dør og våbenhuset

Når vi går i kirke, så finder vi døren åben. Døren låses op i god tid, inden kirkegængerne kommer, og står åben. Der er adgang for enhver. Der kræves ikke adgangskort, og vi kan komme som dem, vi er. I våbenhuset kan vi aflægge vores våben eller alt det, der tynger os og er unødvendig bagage. Som frie mennesker træder vi ind i kirkens rum og er velkomne.

Kirkeskibet og østens vindue

Det store område med bænke eller stole kaldes for kirkeskibet, og i de danske kirker hænger der modeludgaver af skib fra loftet. I kirkeskibet er vi alle i samme båd, og orienterer os i samme retning dvs. mod alteret i øst. I Skibet Kirke har vi et smukt kalk- maleri som alterbillede, og så har vi vinduet, hvor lyset fra øst skinner ind søndag morgen. Øst er sol- opgang, nye dage, nye tider, håb og muligheder. At vende mod øst er at orientere sig mod opstandelsens lys. I den danske salmesangskat har vi mange salmer, der bruger metaforer om lyset og solopgangen til at beskrive den kristne tro.

Døbefonten og duen

I Skibet Kirke har vi en smuk gammel døbefont, der har forskellige symbolske tegn indhugget. Der er livsgrene og blade, åbne ansigter, og så er der en indhugget due. Duen er symbol på Guds hellige ånd. Den ånd, der bringer liv og fred. Som da duen landede på Noas Ark med olivenblad og fortællingen om, at der fandtes nyt land, jord, frugtbarhed et sted udenfor vandets kaos. Noa fik fornyet sit håb igen. Duen var også tegnet på Guds ånd, der dalede over Jesus, da han blev døbt i Jordanfloden. Dåbshandlingen er indgangen til det kristne liv, hvor vi døbes i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Det lille dåbsfad i Skibet Kirkes døbefont har også en tegning af duen, fra beretningen om, da Helligånden kom over Maria, og hun fik at vide, at hun var med barn. Duen er symbol på Helligåndens nærvær.

Alterbordet

Alterbordet dækkes af dug, lys og friske blomster og står som et stiliseret bord, som vi selv kunne dække det, hvis vi fik gæster derhjemme. Alterbordet kan dækkes til altergang med nadveruddeling, og med tanke for Jesu måltidsfællesskab skærtorsdag, og ordene om at Han er levende til stede i brød og vin, hvor vi sammen knæler og deler fællesskab på lige vilkår. Selvom vi i kirken tager klimahensyn og bl.a. har LED-lys i lyse- kronerne og på juletræet, så fastholdes symbolikken ved alterbordet. Alterbordets symbolske opbygning kan ikke erstattes af tørrede blomster, plastikblomster eller LED-lys. Som vores biskop Marianne Christiansen så fint formulerer det i et referat til alle medarbejdere i Haderslev stift: ” Linneddugen er i den lutherske kirke festbordets og ligklædets tekstil, blomsterne er som i alle kulturer livets, skønhedens og forgængelighedens

symbol, ilden er lyslevende med alt hvad det indebærer af oplysning og tid. Livslys, der brænder ned, ild der kan gives videre og deles. Tunger af ild – ikke af LED”. ”Alterbordets dækning er uundgåeligt et synligt udtryk for det, der forkyndes – og det skal være ægte, og af højst mulig skønhed”.

I Skibet menighedsråd er vi også forvaltere af den kulturarv, som Skibet Kirke er en del af. Det er vores opgave at værne om og bevare Skibet Kirkes særpræg. Vi har også besluttet at genoptrykke den tidligere præst ved Skibet Kirke Børge Hvidberg-Hansens hæfte om Skibet Kirkes historie og særkende. Heri kan der også læses om de legender, der er knyttet til kalkmalerierne i vores smukke kirke.