Kalkmalerier

Kalkmalerier

På vej op gennem kirken mod alteret har der været meget at se, dels billeder, som straks drog blikket på grund af deres placering, dels nogle, som skulle ses på nært hold.

Hvor man end sad eller stod, var der noget at betragte, for overalt har der været en øvre og en nedre billedrække.

Læs om kirkens forskellige kalkmalerier ved at klikke på et af emnerne i menuen til venstre.

Nationalmuseet har lavet en APP, der fortæller om de danske kirkers kalkmalerier. Du kan se en lille video om APP'en her.

Den Hellige Katharina   

På vej op gennem kirken mod det andet centrale punkt, alteret, har der været meget at se, dels billeder, som straks drog blikket på grund af deres placering, dels nogle, som skulle ses på nært hold. Hvor man end sad eller stod, var der noget at betragte, for overalt har der været en øvre og en nedre billedrække.

I nichen i sydvæggen foran prædikestolen ses Den hellige Katharina. Hun står med sværdet, hendes martyrredskab, samt bibelbogen, som hun kæmpede for. Billedet menes malet o. år 1500.

Den Hellige Catharina

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ved døbefonten  

På nordvæggen, over for døbefonten - altså med dens nuværende plads - er der nogle rester af romansk maleri. I den øverste række ses en ret stor figur stående med lanse ved siden af en mindre med grønlig jødehat. Der er ikke så meget tilbage, at man kan knytte det til noget kendt.

Den Hellige Catharina

 

 

 

 

 

 

 

 

Hellig Korslegenden

Noget bedre er det med billedet nedenunder. Først lægger man mærke til en teglhængt bygning med en halvåben dør - bygningen fortsætter for øvrigt om på triumfvæggen, men er nu overkalket igen (1952). Foran døren kan man se lidt af et hoved, der bærer en guldkrone. Et kors løfter sig over hovedet, det er rødbrunt på blå bund af lapis lazuli. Konstellationen af personen med guldkrone, et stort kors, et hus med åben dør, udelukker straks en tolkning ud fra en del billeder, man har af personer med kors, og peger på en speciel fortælling om kejser Heraklius, der 629 generobrer Det hellige Kors fra perserne og fører det tilbage til Tempelkirken i Jerusalem. Til denne sidste akt er knyttet en legende om, at da han kom kørende med korset lukkedes porten. Det var utilbørligt at komme på den måde, når Jesus havde måttet bære sit kors selv under stort besvær. Kejseren tog da korset på sine skuldre og nærmede sig barfodet - og så åbnedes porten. Det er dette sidste sceneri, der er fremstillet her. Det skulle nemlig være det selvsamme kors, Jesus døde på, fundet på Golgata 327 af kejser Konstantins moder, Helena. Samme korslegende findes på et alterbordspanel fra kirken i Nedstryn i Norge (1300- tallet) og på en medalje fundet 1818 i Holsten, hvis forbillede går tilbage til 1400-tallet. Panel og medalje findes på Nationalmuseet i København. At emnet var fortrinligt i det 12. århundrede, hvor riddere og korsfarere i Europa var besjælet af, at de hellige ting og steder burde befries, er indlysende.

Den Hellige Catharina

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den Hellige Gral

Som det fortaltes om Heraklius' bedrift forhen, således rygtedes det, at ridderne var draget ud for at finde Den hellige Gral, bægeret eller krukken, som indeholdt Kristi blod. Også denne begivenhed, der optog sindene stærkt op mod år 1200, digtedes der om. Skønt det ikke er anerkendt af kirkens mænd, at der er en sådan gral, fik tanken derom enkelte steder sin plads i kirken, bl.a. i Skibet tilmed på den fornemste plads lige over alteret. Historien har sikkert på det tidspunkt være så ny, at kirkens ledende mænd ikke endnu havde nået at tage afstand fra den og hindre dens anvendelse her. »Gralen« var benævnelsen på det bæger, der blev brugt ved indstiftelsen af Nadveren, og i dette skulle Joseph af Arimatæa have opsamlet noget af Jesu blod fra spydstikket. Gralen skulle vogtes af riddere, som for at finde den måtte kæmpe mod uhyrer og opleve eventyrlige ting.

Den Hellige Gral

 

 

 

 

 

 

 

 

Rytterfrisen 

Billedfrisen er som et tæppe tværs over korets østvæg. Oprindelig opdelt i 8 felter, 2 af dem er nu dækket af de piller, som er muret op for at bære korhvælvingen.

    Fra frisens midte rides der mod nord og mod syd. Mod nord i roligt tempo, 2 og 2. I det 3. felt fra midten er der 3 heste, en ekstra hvid imod den hvide og den røde fra de første felter. Rytterne ser man ikke. De er måske nede mellem hestene eller kæmper til fods i nærheden. Kunne man se hvad den murede pille har skjult, fik man måske en forklaring.

    Mod syd rider rytterne først i strakt galop, men der er over begge felter nogen uklarhed på grund af ødelæggelse. I andet felt er der de samme 2 heste, men der er 2 personer på den hvide, den forreste måske en kvinde. Den bageste rytter holder en genstand foran sig. Det ser ud til at være den krukke, som vi på næste billede ser på alterbordet, og som må være malerens opfattelse af gralen. Vi skal nok tænke os, at vi befinder os i Tempelkirken i Jerusalem, hvor gralen rettelig må høre hjemme. Imellem de sidste billedfelter er der tage og tårne, der skal illustrere Den hellige Stad.

    Foruden den med ædelstene smykkede gral stående på et bord findes i kirkens relikvierum Abrahams vædderhorn. Otto Norn: »Abrahams offer blev betragtet som et gammeltestamentligt symbol på Kristi offerdød «. Imellem vædderhornene ses også en spydspids rage op. Det skal nok være den lanse, der blev brugt, da blodet samledes op, og som man mente at have fundet i år 327.

Løvehoveder

Imellem arkaderne ses to andre steder løvehoveder, der sluger søjler. Dette symboliserer de farefulde forhold, der mødte ridderne.Kan vi ikke forklare alle enkeltheder, kan vi forestille os, hvad gralhistorien har talt om. Betaget bliver man i hvert fald over den livfuldhed, der er over billederne. Der er virkelig »flugt over feltet«. Farvemæssigt står det roligt og varmt. Nok mere harmonisk end oprindeligt, for flere af farverne har ændret sig, således har det sorte været stærkt rødt, blåt er gået tabt.

Forklarelsen på bjerget

I den øvre billedrække er store partier gået tabt. Trods dette virker det alligevel fint, og her er der ingen tvivl om, hvad billederne forestiller. Der er to, et på hver side af korvinduet.

    Det sydligste har skriftbånd, så der er ikke noget at tage fejl af. Der står på latin: »De kom til stede, Moses og Elias, og talte med Ham«. Så dette er: Forklarelsen på Bjerget. Et fornemt tæppe fortæller os, hvor Jesus står, men hvælvingen dækker det meste af ham. Ved siden er der 3, der hæver hænderne, som man gør, når man under samtale gestikulerer ivrigt. Det må være Moses med bogen = Loven, Elias og en af disciplene. En anden af de 3 disciple har kastet sig ned på ansigtet, man ser et par fodsåler helt foran i billedet. Den tredje er så skjult af hvælvingen.

Den Hellige Catharina

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Lazarus' opvækkelse

 

Også på det andet billede er der et tæppe. Her ser vi Jesus i hel skikkelse med højre arm strakt over mod en hvidklædt, der rækker hænderne ud mod ham. Man kan skimte et låg løftet op i skrå stilling. Lazarus sidder op i sin kiste. En af  søstrene ligger på knæ foran i billedet, den anden er skjult bag hvælvingen. Lignende fremstilling af Lazarus' opvækkelse findes i flere kirker fra samme tid. Forkyndelsen i disse fortællende skildringer er sejren over døden og over ondskaben, der i Jesu liv kulminerede i hans lidelse. Til denne lidelse hører opstandelsen, - hans og dermed vor. Vinduet mellem disse to store billeder har smukke akantusslyng. Oven over billederne løber der tværs over hele væggen et bånd med store bogstaver. Kun et ord genkendes : DOMINE = Herre. Hvad der så kan have stået i indskriften, ved vi altså ikke, men der kan ikke være nogen mere passende overskrift over væggens billeder end dette ord: Herre.

Lazarus Opvækkelse