Datoer og tidspunkter

Konfirmationsdatoer

Vi vil gerne give alle konfirmander og deres familier besked om konfirmationsdatoer så tidligt som muligt. Da Skibet Skole jævnligt slår klasser sammen og flytter elever, tager vi ved indskrivningen udgangspunkt i de oprindelige klasseinddelinger, som skete, dengang børnene blev indskrevet på Skibet skole. Det betyder, at I allerede, når jeres barn bliver indskrevet på skolen, ved, hvornår han/hun skal konfirmeres.

Alle elever, som oprindeligt blev indskrevet i 0.A på Skibet Skole, konfirmeres St. Bededag, det år de går i 7. klasse.

Alle elever, som oprindeligt blev indskrevet i 0.B på Skibet Skole, konfirmeres lørdagen efter St. Bededag, det år de går i 7. klasse.

Alle elever, som oprindeligt blev indskrevet i 0.C på Skibet Skole, konfirmeres søndagen efter St. Bededag, det år de går i 7. klasse. (Kun hvis der oprindeligt var 3 spor på årgangen)

Centerelever fra Skibet Skole konfirmeres hvert år lørdagen før St. Bededag. Deltagelsen i konfirmandforberedelse for centerkonfirmander planlægges individuelt for den enkelte elev i samarbejde med forældrene og centerafdelingen.

 

2024:

Lørdag den 20. april (kun centerkonfirmander)

St. Bededag 26. april - ikke længere en helligdag fra 2024

Lørdag den 27. april (den oprindelige 0.B)

Søndag den 28. april  (den oprindelige 0.A)

2025:

Lørdag den 10. maj (kun centerkonfirmander)

St. Bededag 16. maj - ikke længere en helligdag fra 2024

Lørdag den 17. maj (den oprindelige 0.B)

Søndag den 18. maj (den oprindelige 0.A)

Klokkeslæt og pladser

Konfirmationen ligger kl. 9.30. og kl. 11.30. Man ønsker ved tilmeldingen et tidspunkt, men det kan ikke garanteres, at alle ønsker omkring tidspunkter kan opfyldes.

Der er ca. 200 pladser i kirken. Hver konfirmand får tildelt 2 bænke af 4-5 pladser. Derudover er der fri afbenyttelse af kirkens bagerste bænke.