Kirkens ejere og krypterne

Kirkens ejer - patron - var indtil begyndelsen af 1800-tallet "manden på Haraldskær".

Kirkens ejer - patron - var indtil begyndelsen af 1800-tallet "manden på Haraldskær". Derefter var der en række andre kirkeejere, indtil kirken i 1939 blev overdraget til menigheden.

De første ejere, man har kendskab til, tilhører Friiserne. De havde skaktavl i våbnet, hvilket man kan se på ligstenen over Iver Friis i kirkens korbue. Niels Friis skriver sig til Haraldskær 1434, og vi kan følge slægten i sognet til 1677, hvor Anne Munk dør. Hun blev begravet i sakristiet. Heraf kan man formentlig slutte, at det var kister af Friis-slægten, der på det tidspunkt stod i de øvrige begravelseskamre: de to krypter under koret og sakristiet.

Friisernes storhedstid slutter 1601 med Albert Friis' død. Med mindre krypterne er bygget før 1434 - hvilket hverken kan be- eller afkræftes - må vi regne med, at sakristiet, de to krypter, hvælvingen i koret, våbenhuset og tilbygningen til vestenden stammer fra disse mægtige og indflydelsesrige herremænd.

I sakristi og kor er der ribbehvælv. Efter kalkmalerierne at dømme må opførelsen have været omkring 1450. I krypten under koret er der grathvælv ligesom i kælderen på Haraldskær, mens der under sakristiet er tøndehvælv.

Ved udgravningen af krypten under koret var det lettest at trille jorden ned i kirken. Det havde til følge, at spor af en evt. trækirke på korets plads ødelagdes, samt at man blev nødt til at tage portalens tympanon ned. At den har siddet der, blev konstateret i 1952, da man huggede den formodede runding fri for pudslaget.

I 1872 frigjorde man sakristiets østlige halvdel for gamle kister. Den derved erhvervede plads blev anvendt til indretning af et værelse med kakkelovn, bord, stole m.m. til præsten og modtagelse af "kirkekoner" med børn. I 1929 fjernede man resterne fra den vestlige del af sakristiet og indrettede det til ligkapel. Kistebeslag med navne og indskrifter er bevaret og hænger nu i våbenhuset. Indskrifterne er noteret i præsteembedets protokol. I 1952 fjernede man resterne i krypten under sakristiet. Dette rum er ligesom den store krypt under koret nu tomt.